OM OS

Vi går lidt længere end de fleste

GRAMO – går helt ud til kanten
Tag Gramo med på råd, når du skal have efterbehandlet dine tryksager. Vi er ekstremt fleksible, da vi holder alle vores grafiske kompetencer under eget tag. Vi tager hånd om din opgave med det samme og leverer grafisk efterbehandling fra øverste hylde. Uanset om det gælder klassisk bogbinding, foliering, kuvertering eller hæftning af magasiner. Vi går gerne til yderligheder for at servicere dig og levere en aldeles fremragende løsning – ellers er der jo ingen grund til at gå.

Se vores Salgs- og leverings betingelser her



Lidt historie

Grafisk efterbehandling til tiden


Historien om Gramo A/S vidner om den hastige udvikling i den grafiske branche. Virksomheden begyndte som et klassisk bogbinderi i 1979, og har været ejet af GraphX i Odense. Gennem tiden har opgaverne været meget forskelligartede, og fx blev alle kuponhæfter til de nordiske lande lavet på Gramo indtil 2004.
I 2006 overtog Erik Dyeremose virksomheden efter en turbulent periode. Han havde haft et bogbinderi i nærheden af Balling, men manglede plads til udvidelse. På kort tid lykkedes det at finde en aftale med de tidligere ejere, og der blev nu investeret i både mandskab og maskiner på adressen i Balling.
I dag råder Gramo A/S over 4.000 kvadratmeter, en avanceret maskinpark til grafisk efterbehandling og 23 dedikerede specialister, der hver dag leverer grafisk kvalitet i særklasse. Geografisk opererer Gramo A/S over hele Danmark og på kundelisten er trykkerier, reklamebureauer, mediehuse og øvrige virksomheder.

Socialt ansvar

Alle skal have en chance


Hos Gramo A/S er vi vores sociale ansvar bevidst. Vi er en større arbejdsplads i en mindre by og tager aktivt del i lokalsamfundet. Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads med højt til loftet og tager derfor hensyn til socialt udsatte, der skal have en chance mere på arbejdsmarkedet. Vi har tradition for at hjælpe mennesker på særlige vilkår – og har blandt andet modtaget Skive-egnens Virksomhedspris for denne indsats.

Medarbejdere

Spørg en specialist


Tag kontakt til Gramo A/S allerede nu. Lad os give et attraktivt tilbud på din opgave – også hvis du har en opgave med en særlig udformning. Vi sidder klar på mail eller telefonen – og du er naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Balling. Vi glæder os til at høre fra dig …
home_interactive_iconbox_3

SKARP PRIS

Få markedets nok mest attraktive priser.
Vi prissætter præcist og er til at regne med.
home_interactive_iconbox_2

DETALJEN

Små detaljer skaber store forskelle.
Derfor går vi op i detaljerne.

KOM I KONTAKT

Tag en ekspert i grafisk efterbehandling med på råd.
Kontakt os, hør mere om de mange spændende muligheder og få et attraktivt tilbud på din opgave.